PH Freelance
OM MIG

Jeg hedder Peter. Jeg har en stor passion for det jeg laver, og bruger meget tid på konstant at forbedre mine færdigheder. Dette for at du skal få det bedste resultat.

 

Galleri
KONTAKT
Adresse:
Gurrebyvej 6, 4920 Søllested, Danmark
E-mail:
info@phfreelance.dk
© 2017-18 - Photographer Peter Hedegård | PH Freelance. - All rights reserved. | CVR/VAT: DK27022537

Jeg vil her forsøge at forklarer min grundlæggende arbejdsgang når jeg redigere beauty (den hurtige måde). Jeg har fundet et billede frem af model Lotte Fry fra min første "studie" shoot, for at vise hvor meget der kan ændres. Jeg er klar over at der er adskillige retouchere derude i den store verden, der har gjort det til deres levebrød at redigere billeder for fotografer og som har udviklet færdigheder jeg ikke er i nærheden af. Men er du som jeg en der gerne vil mit eget udtryk på billedet, så er det da en start.

Jeg benytter mig af følgende software: Photoshop CC, med RA Academy plugin installeret, Portrait pro til mindre justeringer, og indimellem  Nik Collection. Herudover benytter jeg en Wacom Intuos Pro Medium tablet.

Som i kan se er der en del at se til. Der er farver, hud, baggrund og så videre. Jeg vil forsøge skridt for skridt at vise hvordan.

Grundlæggende oprensning
Er altid det første jeg starter med på mine billeder. Være sikker på at Photoshop er sat i Photographer mode.  På dette billede vil jeg starte med at fjerne nogle af de dominerende mærker og fregner ved at benytte Patch tool. Jeg har lavet en blankt lag og markeret med cirkler for at illustrerer hvad jeg vil fjerne. Jeg opretter altid en kopi af det lag jeg vil arbejde med. Med Patch tool markere jeg rundt om området og flytter herefter det markerede til et hudområde der ligger op af eller er lignende. Det ekstra lag er også et godt redskab til at kontrollere at man har husket det hele, det kan være nemt at stirrer sig blind på.
Herefter kan du slette laget med markeringer. Du kan også slette background layer, såfremt du har lavet en kopi af dette til at arbejde i, hvis du er tilfreds med resultatet. Men husk altid at arbejde i et lag kopi, så du altid har mulighed for at gå tilbage hvis du laver fejl.

Grundlæggende toning og hud
er det næste skridt i projektet. Jeg benytter Camera Raw Filter (findes under menuen filter). Her ændre jeg temperatur, skygger og luminance (hvis der er behov). Leg lidt med skyderne til du er tilfreds med resultatet.
Nu er det tid til huden. Før benyttede jeg mig af Frequency separation, til at ordne hud, og til nogle formål kan det stadig gøre arbejdet. I dag har jeg en gruppe af redigerings actions, og vil benytte en der heder Skin: Foundation strong, til at rense huden op. Efter at have afspillet denne action er det bare at male hen over de områder hvor man vil have redigeret huden (husk at kontrollere at Vector mask er valgt som layer). Det er meget forskelligt hvor meget effekt der ønskes, dette kan ændres under flow, smooting eller opacity oppe under selve menuen.

Anthropics Portrait Pro
Ja jeg er doven, så nu går jeg under Filter > Anthropics > Portrait Pro. Denne software er nem at arbejde med, og du skal passe på da man hurtigt kan over redigere i dette program. Jeg benytter det oftest kun til at korrigere øjne da det er en nem måde, men man kan lave det meste derinde alene.
På dette billede har jeg korrigeret øjne (farve og skarphed), og lavet lidt korrektioner i lyset.
Jeg foretrækker at lave det meste i Photoshop, så jeg returnere dertil.

Korrektioner
Er mit næste skridt. Igen ser jeg på farverne og starter med Brightness/contrast lag maske til at fjerne uønsket highlights i blomsterne øverst til venstre. Vælg sort farve og mal over hvor effekten er uønsket.
Så benytter jeg Channel mixer til at lave yderligere korrektioner til tonerne.
Når jeg er færdig bruger jeg min action der hedder Skin: Red Remover og farver over de områder hvor jeg mener huden er for rød.

Skarphed og maskering
Er muligvis den del de fleste kæmper med. Jeg starter med at give billedet skarphed. For at gøre dette går jeg under Filter > Sharpen > Unsharp mask. Dette kan bringe mange detaljer frem i billedet og forbedre muligheden for at lave en god maskering.
Jeg tager nu mit Quick selection Tool og markere modellen således at mest mulig af baggrunden er fri fra modelln. Klik nu på Select mask.
Denne del har jeg selv før i tiden brugt meget tid på. Jeg har fundet ud af at starter man markeringen på baggrunden og maler ind mod modellen, så gør den et godt arbejde (andre gange kan det være lige modsat), her hjælper den ekstra skarphed, da det forbedre værktøjets muligheder for at fange de fine hår osv. Når du er færdig vælg Decontaminate colors og OK.
Nu skulle du gerne kunne indsætte egen baggrundsfarve, billeder og lave eventuelle sidste justeringer (lav et blankt lag og flyt ned under laget med maskeringen).


og her er det endelige produkt.
Jeg håber at i kan bruge denne gennemgang, selvom den var lidt hurtig. Der er mange måder at gøre arbejdet på, dette er min måde og jeg lære stadig løbende nye teknikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rating*

© 2017 - Peter Hedegård - All Rights Reserved